Et oplæg, der viser, hvorfor du først kan yde dit bedste, når du står på et stabilt fundament - fysisk og mentalt.
Hvordan passer du på dig selv, når både arbejdsliv og privatliv stiller store krav – og du samtidig ønsker at blive ved med at levere på højt niveau?
Dette oplæg er for dig, der mærker, at energien og overskuddet ikke altid matcher ambitionerne. For selv de mest engagerede og selvkørende kan miste balancen, når pauserne bliver færre, og forventningerne vokser fra alle sider.
Du får en tankevækkende og praksisnær introduktion til Back to Basic-metoden og Vanetrappen – en metode, der omsætter forskning og evidens til en konkret og realistisk tilgang. Den viser, hvordan du genopbygger dit fundament og finder tilbage til en hverdag med mere ro, energi og retning. Ikke ved at presse mere ind, men ved at genoprette det, du ikke kan forhandle med: kroppens og psykens grundlæggende behov.
Foredraget giver dig der deltager:
-
En evidensbaseret og praksisnær forståelse af, hvorfor du mister overskud – selv når du gør alt det “rigtige”
-
Indblik i kroppens og psykens “ikke-forhandlingsbare behov” – og hvordan du kan tage dem alvorligt i et liv med mange forpligtelser
-
Inspiration til små, konkrete justeringer, der kan give dig ro, energi og bedre kontakt til dig selv
-
Nye perspektiver på, hvordan du kan bevare din faglighed, engagement og ansvarsfølelse – uden at brænde ud
Om Sine Guntveit:
Jeg har en kandidatgrad i Human Ernæring fra Københavns Universitet og mange års erfaring med at omsætte videnskabelig viden til praksis. Jeg har arbejdet med både individbaseret vejledning og formidling i større sammenhænge, hvor jeg hjælper mennesker med at forstå, hvordan de kan skabe en sund, stabil og energimæssigt bæredygtig livsstil – uden at falde i fælden med quick-fixes og midlertidige løsninger.
Mit arbejde adskiller sig fra klassisk coaching og terapi ved, at jeg kombinerer videnskabelig evidens om ernæring, stressfysiologi og adfærdsændringer med en praktisk, anvendelig metode, der passer ind i en travl hverdag.